LYS I EN MØRK TID…

Vi har været i det kreative hjørne og lavet fine og dekorative lygter.

Med flere og strammere restriktioner har vi, mere end nogensinde, brug for hygge og nærvær, med dem vi har tæt på.

Så hvad bedre end at skabe lidt lys i en mørk og kold tid.

Det skal I bruge:

  • Rengjorte glas, eksempelvis marmelade-, pesto- eller rødbedeglas
  • Tuscher der kan tegne på glas – eksempelvis Posca, men man kan i de fleste legetøjsbutikker og supermarkeder få en billigere version
  • Fantasi

Frem med hyggen og sæt jer sammen og dekorer fine og dekorative lygter med flotte mønstre, figurer eller hvad I kan finde på.

Det er bare om at kaste jer ud i det 🙂 Det er blot fantasien der sætter grænser.

Det er helt simpelt og giver masser af stemning i denne mørke tid.

De fine og dekorative lygter kan både bruges ude og inde – og hvis I vikler lidt ståltråd omkring, kan de nemt hænges op i de lidt triste og bare træer i haven.

lysglas lysglas

Inspiration til nærvær

Vi – hjernerne og hjerterne bag Designed Learning – lever og ånder for at skabe inspiration til nærvær i børnefamilier. I vores produkt MADPAKKEN, har vi med udgangspunkt i kostrådene fra Fødevarestyrelsen, samt input fra en række eksperter – gjort mad interessant og pænt i både børne- og voksenhøjde.  Er du nysgerrig, kan du se mere her.

Ønsker du løbende at få inspiration til nærvær, kan du tilmelde dig her: 

 

© designedlearning.dkFine og dekorative lygter