Savner du allerede nu hverdag som i ‘gamle dage’ før Coronakrisen?
Så er du nok ikke den eneste. Til trods for at der blot er gået ganske kort tid, så føles det allerede som 100 år siden, at det meste af familien Danmark hastede ud af døren lidt i 8. Og igen haste hjem for at hente unger, for ikke at være den sidste (igen!). Om end de fleste nok – i travle tider – har drømt om “bare at kunne være hjemme med vores familie”, så river denne nye virkelighed tæppet væk under mange børnefamilier. For kort tid siden sukkede du måske efter mere tid med dine kære, og nu er du måske nået dertil hvor du sukker efter en dejlig stille morgenkaffe med kollegaerne. Kontrasternes verden er forunderlig.
Det vigtigste element i jeres contingency plan
Mange virksomheder ligger inde med den ene Contingency plan efter den anden, i tilfælde af, at noget omfangsrigt og ekstraordinært vil ske. Men det er nok de færreste familier der ligger inde med planen over ”hvad nu hvis vi skulle være sammen 24-7, ja eller 24-28? Som minimum! Og ikke må se andre! Og stadig skal arbejde og gå i skole?”. Vi havde i hvert fald ikke i Designed Learning, i vores vildeste fantasi, forestillet os det scenarie. Men vi bliver nu dagligt kontaktet om anbefalingerne til, hvordan man kan håndtere situationen. Og vi har tonsvis af gode ideer og aktiviteter vi kan dele ud af, men det hele starter med noget ganske andet;
FORBINDELSE
Det har nemlig så kæmpe stor betydning for vores relationer, om vi skaber forbindelse – altså sådan ‘ægte’ – til det menneske der er i den anden ende af relationen – INDEN vi fylder på med en masse to-do’s og velmenende aktiviteter.
3 fifs til at skabe FORBINDELSE?
Hvad betyder FORBINDELSE? Jo, ser du, det handler ganske enkelt om indlevelse og forståelse – altså empati. Og den skal vi som voksne altså bane vejen for. For den 4-årige forstår i hvert fald 100% ikke, at du lige skal tage endnu et telefonopkald med chefen. I hvert fald ikke hvis du har sagt “lige et øjeblik” 10 gange forinden. Så invester i at lade dit barn op ved at ‘connecte’ og skabe forbindelse helt fra start. Forbindelsen sker ved at bremse op i alle dine gøremål (muligvis med 10 dybe vejrtrækninger), skifte gear (højest sandsynlig op til flere) og tage en stille og rolig køretur ind i dit barns verden. BONUS INFO: Turen bliver så meget federe hvis du oprigtig har lyst, for er der noget børn er stjerne-seje til, så er det at afkode non-verbal kommunikation. Måske stritter alt på dig, fordi du ved, at nu har du 30 minutter mindre til at arbejde i. Men trøst dig ved, at det sikkert er den bedste investering du kan gøre lige nu. Og træk så vejret!
Helt konkret kan du skabe forbindelse ved f.eks. at gøre følgende:
- Ved følelsesudbrud (og, ja dem kan der godt nå at være en del af i løbet af en hjemmeperiode)
Når barnet viser en følelse og eksempelvis er ked af det, sæt dig da ned og mens du har fysisk kontakt, sig: “Du er ked af det!” PUNKTUM SLUT. Ikke noget “hvorfor er du ked af det?” eller “kom nu, det er ikke så slemt!”. Bare vær tilstede og lad barnet mærke at du er der til når han/hun er klar til at sætte ord på. Skælder barnet ud og siger ”lad mig være alene, din kæmpe …..”, så respekter det og sig roligt ”det er ok, jeg er her når du er klar”. PUNKTUM SLUT. Det kræver sit barn (og for den sags skyld sin voksen) at ’komme igen’. Men får man tid og bliver man mødt med forståelse, kan man øve sig og blive ret så sej til det. Især når man bagefter får oversat situation sammen med en voksen.
- Ved overgange
Barnet leger, men det er nu tid til at spise/børste tænder/tage tøj på/… Sæt dig kort ned ved siden af legen og sig konstaterende “du leger!” Hjælp så barnet med at ‘parkere’ legen ved eksempelvis at sige “Det ser hyggeligt ud! Nu er det tid til at spise, så lad os parkere bilen sammen/lægge bamsen til at sove og synge en godnat sang/skyde det sidste mål/…” Så viser du at du har fuld forståelse for dét barnet laver, at du godt kan se at det er sjovt og samtidig hjælper ham/hende med at finde en god overgang til at lukke ned.
- Ved ‘low bat’
Noget hvor du virkelig kan mærke en forskel, er når du siger til barnet:
“Ved du hvad Josefine, jeg kan simpelthen så godt li’ at være sammen med dig. Hvad siger du til at vi to bruger x tid sammen idag?”.
Det kan føles lidt som når vores kære smart-phones skal i opladeren. Bagefter skriger de knap så meget efter strøm. Vigtigt her er at finde et fælles interesseområde. For hvis du ikke brænder for at lege batman, kan det tydeligt mærkes. Er du derimod super fan af at cykle, spille eller læse, så gør det! Vores erfaring er, at de fleste voksne brænder for at lære vores små guldklumper at blive klogere på livet, og vi opfordrer derfor til at gøre ethvert tænkeligt læringsrum til et fællesrum som I kan besøge. Hvad enten det er læring om mad (som Emma er i fuld gang med på madplakaten), lappe en cykel eller hvordan man laver en killer pasta-kødsovs. Så vil de fleste børn være klar, hvis de oprigtigt kan mærke at deres voksne vil det.
…og der findes mange andre måder at vise overfor dit barn at i er forbundet. Og mærker dit barn det helt ind i hjertet, er det som om ‘linien ikke er død‘ når du ‘ringer op’ og spørger om 30 minutter mere til lidt arbejde eller beder dit barn om at vaske hænder.
3 gode råd til at klare sig igennem Corona tiden
Ja, når alt det her Corona-kaos er ovre, så skal vi igen ses med venner og familie. Og de skal ha’ de største kram og kys! Men om vi som familie kommer styrkede eller svækkede over på den anden side, er noget lederne i flokken bestemmer. Altså dig som forældre. Du har et valg! Og det kræver at du/I aktivt tager styringen. Men det kræver også involvering af alle familiens medlemmer. Her er 3 holdepunkter der indtil videre virker hos os:
1. SELV- `OPLADNING´
Det første holdepunkt som spiller en stor rolle for os og vores overskud, er at huske at sætte os selv i opladeren. For skal vi være noget for andre, er vi også nød til at være noget for os selv (du ved analogien fra flyveren hvor du selv først skal tage iltmaske på, før du kan hjælpe andre). Som ofte kommer det dog til at stå nederst på prioriteringslisten, men faktisk burde det stå øverst. Så hvis du har mulighed for det, kan der hentes en masse overskud og energi, når du gør det som noget af det første på dagen. Og ‘det’ kan være mange forskellige ting. Måske er det en gåtur, en løbetur, meditation, male porcelæn, yoga, et laaaangt bad eller noget helt andet. Vigtigt er at du ikke selv drukner i lange lister af hjemmeskole aktiviteter og hjemmearbejde to-dos. Så husk dig selv! Og husk så dem du spiller på hold med! Og giv plads til at en eventuel partner får rum til det samme! Så kan I nemlig virkelig komme til at spille hinanden gode og komme styrkede ud på den anden side.
2. SKAB SYNLIG STRUKTUR
Børn har brug for struktur! Især når de ydre rammer forsvinder. Det kan laves på mange måder og i mange grader. Selv bruger vi FAMILIETID til at hjælpe med overblik. Vi har lavet et skema for hele ugen. Og har valgt at holde det ret simpelt. Vi har et par unger med krudt i rumpeten (de hører nok ikke til den sjældne race). Hver morgen starter derfor med idræt, hvor vi er aktive i min. 1 time – ude! Derefter kører en fast struktur med fagene Dansk, Engelsk og Matematik, som flittigt bliver krydret med elementer fra andre fag (krea, natur/teknologi, musik mm) og PAUSER. For at vi er forventningsafstemte, laver vi hver dag en agenda. Du kender sikkert selv de møder, hvor det hele sejler. Ofte er det fordi der ikke er nogen der tager styringen, og kommunikerer klart ud hvad der forventes af mødet og hvad vi skal igennem for at nå dertil. Så visualiser og gennemgå hvad dagen bringer – også i børnehøjde.
Skole vs. livets-skole
Hos os er det super vigtigt at balancere skole med ‘livets skole’. Altså bl.a. det der med læren om hvordan man indgår i en familie og bidrager til at få det hele til at fungere. For som det er forsøgt kommunikeret ud af diverse skoleledere, så er det ikke os forældre der har ansvaret for den faglige læring, men vi skal i denne tid steppe ekstra op for at sikre at den bæres igennem. Men hvad vi har ansvar for – til hver en tid – er at vores børn vokser op og lærer hvordan man er et godt, empatisk menneske der bærer et ansvar og føler stolthed ved at gøre det. Derfor har vi i den her lidt mærkelige periode, besluttet at mens det ene barn hjælper i køkkenet med at lave aftensmad, får den anden en opgave sammen med den anden voksne. Her er det selvfølgelig vigtigt at børnene er med til at definere, hvilke opgaver der skal klares, for at få husholdningen til at hænge sammen og får det visualiseret (vores opgaver herhjemme hænger til tørre på bagsiden af FAMILIETID). Og ja, vi gør det sammen! Vi tror nemlig på at vi kan styrke motivationen ved at tale ind til holdånd (’united we stand – together we are strong’). Og så er det jo alletiders win-win situation ift. at få sat lidt nærvær ind på kontoen, mens de daglige pligter klares.
3. HUSK ANTI-HVERDAGSELEMENTER
Hvis hverdagen var leverpostej før, ja så kan den meget let få en endnu mere kedelig brun farve i disse hjemmetider. Men for børn, kan selv små farvestrøg være med til at skabe en fest. Vi har taget en aktiv beslutning herhjemme om, at vi hver dag skal finde på et lille anti-hverdagselement. Det er nok mest mig som voksen der har brug for lidt spontanitet og ‘toppe’ i et ellers ret fladt hjemmelandskab. Børnene elsker dog også, når der pludselig står pandekage-bagning på dansk-skemaet, natur-bingo i Engelsk eller et telt i stuen. Derudover spiller måltiderne en særlig vigtig rolle for at sætte lidt kulør på tilværelsen (mad gør glad!). Prøv eksempelvis konceptet ‘restaurant i familien’ af. Se lidt mere om vores oplevelse hér. Det spiller maks!
I sidste ende har vi altid et valg! Hvad vælger I at gøre for at komme styrkede ud på den anden side?
