Med få værktøjer og lidt fokus, kan man ved hjælp af disse 4 simple tips få skabt grobund for en hyggelig, tryg og nærværende atmosfære i familien. Og det er i de trygge rammer vi skaber trygge (og nemmere) børn.

Vi har samlet 4 små tips der kan gøre en kæmpe forskel for familielivet:

GRIN SAMMEN!

SIMPELT, men GODT! Moderne videnskab siger, at latter har mange fordele. Det øger blodgennemstrømningen, reducerer stress og hjælper med at undertrykke smerte. Latter har en dybtgående indvirkning på sociale sammenhænge og samvær: latter forbinder os med andre. At have det sjovt som familie styrker relationerne og hjælper med at skabe positive minder. En af de mulige måder at have det sjovt på er at se gamle familie videoer – køb lidt popcorn, styrk sammenholdet i jeres familie og grin sammen. En anden kan være at spille nogle af de her spil som, hvor især hyggekortet “Dans som et dyr” i VERDENSspillet og “Hvad ævler du om”-kortet i MADspillet giver god anledning til en lattermild stund. Læs mere om vores spil i et blogindlæg hér.

 

HAV TID MED HINANDEN

Vi skal alle vælge hvordan vi bruger vores fritid, men én ting er sikkert, du vil aldrig fortryde at du brugte ekstra tid sammen med dine børn. (At se tv sammen er ikke nok -siger de kloge). Du kan evt. spørge dig selv: Er den tid vi bruger sammen som familie, positiv? Trækker det os tættere sammen, eller er vi blot en familie der er i samme hjem på samme tid? Har man mulighed for alenetid med hvert barn, ét ad gangen, gavner det også fællesskabet. Regelmæssige dates imellem far og søn, mor og datter, etc. baner vejen for et dybere og mere tillidsfuldt forhold. Det kan blot være en tur i skoven, eller en cykeltur på vejen.

TAL MED OG LYT TIL HINANDEN

Udover de daglige gøremål, og samtalen omkring dem, er det rigtig vigtigt at samtale om helt andre emner. Spørge ind til børnenes idéer og meninger. Vis dem interesse. Så vil de også vise interesse omkring sig selv og deres omverden. Hvis ikke vi stiller spørgsmål og aktivt lytter til svaret, så kan vi heller ikke kende til vores børns bekymringer og drømme. Hvis vi omvendt gør det, kan vi skabe et rum af tillid, og dermed også en solid base for at vores børn altid vil komme til os med det der fylder hos dem.

SPIS AFTENSMAD SAMMEN

Forskere har fundet ud af, at familiemedlemmer, der spiser aftensmad sammen mindst fire gange om ugen, har bedre kommunikation, sundere spisevaner, højere karakterer i skolen og færre problemer med risikoadfærd. Nøglen til den gode familiemiddag er at holde dem fri for forstyrrende elementer. Træk stikket fra omverdenen og fokusér på din familie. Lav evt. en bordet rundt med “Hvad var det bedste, sjoveste, knap så sjove, etc.”. Brug gerne spisetiden til én af ovenstående tips til hyggelig familietid med hinanden, tal med hinanden og grin sammen. MADpakken som du kan læse mere om hér, kan også danne nogle gode rammer for et hyggeligt måltid.

Hvis I ikke gør det nu, så fortvivl ej. Der er ALTID tid til at tilføje gode og hyggelige vaner. Uanset hvor gamle børnene (eller I) er, så start i dag. Det er en god investering. Der betaler sig i uanede mængder af fordele.

Som inspiration til at lade nærvær blive en del af hverdagen, kan du tjekke vores bidrag ud hér.

#nærværerguldværd

 

© designedlearning.dk – 4 tips til hyggelig familietid der skaber nærvær