Efterårsferien har budt på masser af tid og hygge sammen med ungerne – vi har brugt timer i køkkenet og bagt alt fra pandekager til boller og så tryllede vi disse seje edderkoppe-muffins frem. De er da helt perfekte til den kriblende Halloween-højtid!

Inspirationen til disse edderkoppe-muffins fik vi fra nemlig.com, men vi kan jo rigtig godt selv lide at bage, så vi brugte en nem og total yndlingsopskrift – både for børn og voksne – til vores muffins. Opskriften er oprindelig tiltænkt som skærekage, men den kan virkelig bruges til alle formål – den er dejlig moist og samtidig mega nem at dekorere – kun fantasien sætter grænser.

Et par timer i køkkenet med masser af hygge, samtidig med at ungerne øver på at læse opskrifter og lærer de forskellige måleenheder = læring og nærvær = Designed Learning.

Sådan gjorde vi:

Dej:

300 g mørk farin
2 dl smagsneutral olie
4 æg
275 g mel
1 tsk vaniljesukker
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
2 tsk kanel
375 g revet gulerødder
Voksenudgaven: tilføj 35 g grofthakkede valnøddekerner

Rør farin sammen med olie og pisk æggene i ét ad gangen. Pisk blandingen til den bliver lys og cremet. Bland mel med vaniliesukker, bagepulver, natron, salt og kanel rør det i dejen. Vend derefter gulerødderne i dejen.

Fyld dejen i muffinsforme og bag ved 185 grader i ca. 15-20min (laves kagen som en hel kage, skal den bages ca. 50 min).

Cream cheese frosting:

150 g blødt smør
200 g flormelis
3 tsk vaniliesukker
100 g flødeost naturel (ikke light)
3 skævt citronsaft

Rør eller pisk smørret blødt og cremet, så der ikke kommer klumper i frostingen. Tilsæt flormelis lidt ad gangen, mens du fortsat pisker. Pisk vaniljesukker i. Kom flødeosten i og rør den kortvarigt igennem – pisker du for meget kan frostingen blive flydende. Smag til med lidt citronsaft. Kom frostingen på en sprøjtepose og læg den på køl, så den er klar til pyntning.

Edderkoppepynt:

1 pakke oreo-kiks
Sukkerøjne
Rotella lakridser eller lakridssnørre

Fordel frosting i store toppe ovenpå de afkølede muffins. Del oreo-kiksene i halve ved cremedelen, så de ikke er lagt sammen – der skal være en halv kiks per muffin. Rul lakrids-rondeller ud og klip dem i passende størrelse ben til edderkopperne.  Kom en lille klat frosting på hver af de delte oreo-kiks og lim øjnene fast (man kan også lave øjne selv af lidt creame cheese og en krymmelkugle). Kom kiksene med øjne ovenpå frosting-toppene og sæt lakrids-benene på.

Så er de klar til at blive spist! Mon de holder til du får gæster – eller når I selv at spise dem inden.

Happy Halloweeen.

 Edderkoppemuffins  Edderkoppemuffins bagning  Edderkoppemuffins børn i køkkenet

I kan også lade jer inspirere af Odense marcipans mange seje Halloween-opskrifter.

Inspiration til nærvær

Vi – hjernerne og hjerterne bag Designed Learning – lever og ånder for at skabe inspiration til nærvær i børnefamilier. I vores produkt FAMILIETID, har vi bl.a. lagt aktiviteter ind som denne for årets 52 uger.  Er du nysgerrig, kan du se mere her.

Ønsker du løbende at få inspiration til nærvær, kan du tilmelde dig her: 

 

© designedlearning.dk – Seje edderkoppe-muffins