Nærvær er at være tilstede

At befinde sig i det nu man er i. Med de mennesker og begivenheder man omgiver sig med.

En øvelse der bliver gradvist sværere proportionelt med tiltaget af teknologiske devices og online muligheder.

Vi er blevet dårligere til at være i det NU, hvor vores kroppe fysisk befinder sig. Der er altid en artikel, et feed eller en mail man kan tjekke. Måske man vil være klogere på hvordan man laver sin egen surdej, måske man bruger det til at koble fra, måske man tjekker Facebook for ottende gang.

Faktum er bare at vores børn oplever os som fraværende. De mærker at vi kun er der halvt. Og det sætter sine spor.

”For nærværet glimrer ved sit fravær” (citat: anonym)

Vi har ingen intentioner, overhovedet, om at løfte pegefingre. Det kan vi ikke tillade os. Vi bruger også mobilen og har svært ved at finde overskud til nærvær i hverdagen. Men derfor er det aldrig for sent at stoppe op. Kigge sig omkring. Og gøre noget ved det. Vi satte os derfor for, at undersøge HVORFOR nærvær er så vigtigt?

Hvorfor er nærvær vigtigt?

Nærværet giver trygge omgivelser. Trygge børn.

Nærvær øger selvtilliden hos dem man er sammen med, børn som voksne. Den styrker dem i troen på at de er gode nok. At de er personer der er værd at lytte på og være sammen med.

Som urmennesker er vi flokdyr, vi har brug for at vide at vi er en del af noget større, af en sammenhæng. Vi har brug for at blive anerkendt og set. Og især i de første leveår er denne bekræftelse og anerkendelse yderst vigtig.

Når vi som mennesker ikke mærker nærværet, bliver vi utrygge, urolige, og usikre på om vi har gjort noget galt. Sindet tolker helt ubevidst at der må være noget galt med os, siden den person man er sammen med, hellere vil kigge ned i en skærm, fremfor at lytte til én, eller være i nuet med én.

Nærvær er vigtigt i alle aldre.

Hvordan er man nærværende?

Man holder øjenkontakt med den man er sammen med.

Man lytter. Aktivt. Dvs. man spørger ind undervejs i fortællerens historie.

Man husker hvad de personer man taler med tidligere har fortalt. Og spørger ind til det.

Et eksempel i dialogen med børn, kunne være at huske hvad de skulle lave i skolen, og så til aftensmaden spørge ind konkret (eks. “Hvor mange ord, fandt I med `B´ idag? Hvilke ord var det?”), i stedet for blot at spørge “Har det været en god dag?”.

Hvorfor? Prøv at tænke på og mærke forskellen på disse to spørgsmål fra din partner:

Spørgsmål 1: “Har det været en god dag?”

Spørgsmål 2: “Hvordan gik mødet med din chef? Fik du sagt de ting, du sagde du gerne ville? Du var jo lidt bekymret. Og hvad sagde han til det?”

Kan du mærke det? Man føler sig mere vigtig og interessant ved spørgsmål nummer to. Det er nærvær og interesse. Det gør én glad ned i maven.

Hvad lærer det vores børn?

Når vi er nærværende er vi gode eksempler overfor vores børn. Vi viser dem og lader dem føle på egen krop hvordan det mærkes når nogen er nærværende. At det føles godt og rart. Vi går foran og viser dem hvordan de kan få andre mennesker til at føle sig godt tilpas i deres selskab. Og når man har det godt og føler sig tryg, har man også mere overskud til eks. at lære i skolen.

Hvor ofte skal jeg være nærværende?

Vores oplevelse er at nærvær avler nærvær. Man får lyst til mere når man går i gang med at øve sig på det. Lidt ligesom træning.

Hjemme hos os har vi aktivt øvet os. Vi har måtte huske os selv på det jævnligt. Men det hjælper, og vi bliver gradvist bedre til det, og mærker i dén grad frugten af arbejdet.

Man skal ikke nødvendigvis være nærværende i alle døgnets 24 timer. Det er helt ok også at lukke sig inde i eget univers og hente energi dér. Man skal huske at nærvær med sig selv er mindst ligeså vigtigt.

Men man kan lave nogle regler for sig selv om, at man altid er nærværende ved måltiderne når familien er samlet. Ved putningen. Og ved hente/bringe situationerne.

Lidt interessant fakta er at det siges at 20 minutters nærvær imellem børn og deres forældre i en læringssituation, svarer til 4 timer i en skoleklasse. Det giver stof til eftertanke.
Hvorfor? I lige netop den situation (når barnet er med sine forældre) er børnene oftest trygge, hvilket giver mulighed for plads og rum i hjernen til indlæring. Og så det faktum at det er en 1:1 relation.

Lad os drage en parallel til det voksne liv, hvad gør manglende nærvær?

Mange af os har prøvet at indkalde til et møde på arbejdet, hvor én af mødedeltagerne er fysisk tilstede men sidder under hele mødet og er på computer eller telefon. Som mødeindkalder kan det godt give anledning til irritation. Ja, man bliver måske ovenikøbet sur. Og mærker man rigtig efter får man følelsen af at ens møde og indholdet ikke er vigtigt nok. Man får et hak i selvtilliden og en følelse af mindreværd. Kender I det?

Eller derhjemme. Når man kommer træt fra job og gerne vil sludre med kæresten eller ægtefællen. Og vedkommende sidder med tlf. Dog insisterende ”Jamen jeg lytter!”. Hvordan føles det? Bliver man ked af det? Får man følelsen af at man ikke er vigtig nok? At man ikke er god nok?

Det er dét manglende nærvær gør ved os. Og den følelse vi voksne sidder med, er den samme som børnene har. Det er, som nævnt HELT OK ikke at være på hele tiden, det kan man ikke. Men når man har besluttet sig for at være på, så giver det enormt meget retur også at være det!

Nede i vores børnehave står der følgende på indgangsdøren:

Du er nu på vej ind i dagens vigtigste møde. Mødet med dit barn! -Sluk mobilen

© designedlearning.dk – Hvorfor er nærvær vigtigt?