Sankthans afholdes d. 23. juni og her fejrer vi både Johannes Døberens fødselsdag og midsommer.  Læs mere her.

 

Hvad kan man lave sammen til Sankthans?

Her er 3 ideer der er bundet op på traditionerne omkring Sankthans, og som kan kulminere i jeres egen lille Sankthans fest:

1. Lav en tale

Når det er Sankthans, er det en tradition at der bliver holdt en båltale når bålet er tændt. Her bliver der ofte talt om det gode og det onde. Måske I kan lave en lille tale sammen? Hvad er godt i jeres liv? Og hvad er ikke så godt? Talerne handler også tit om det mørke og det lyse. Måske I kan tale om nogle mørke og lyse ting? Hjælp hinanden med at skrive talen ned, så I kan holde den sammen når bålet er tændt.

2. Lav en heks

I 1617, under Kong Christian d. 4. blev flere og flere kvinder med særlige egenskaber slået ihjel. Dem kaldte man for hekse. De fleste blev slået ihjel i en periode på fem år efter at kongen havde lavet en lov hvor al trolddom skulle straffes med døden. I 1693 blev den sidste ‘officielle’ heks afbrændt. Ialt mener man at 1000 mennesker blev brændt på bålet for mistanke om deres trolddomskræfter.

Heldigvis har vi ikke længere dødstraf i Danmark og vi nøjes nu med at brænde en dukke på bålet til Sankthans. Måske I kan lave en sammen ved at finde noget gammelt tøj og sætte det på enten en pind eller noget ståltråd. I kan så placere Heksen midt i bålet. Når dukken futter af siger man at den flyver til Bloksbjerg i Tyskland sammen med alle de andre hekse. Skørt ik!?

 

3. Lave et bål

Måske I har et bålsted? Eller kan finde et sted i nærheden hvor I kan lave et bål – evt. i en (kul)-grill. I kan nu gå i naturen sammen og samle brænde. Husk det skal være tørt. Læs mere om reglerne for at tænde bål hér. Og husk at sætte Heksen i midten. Udover talen og heksen, er der tradition for at synge midsommervisen ‘Vi elsker vort land’ når bålet er tændt. Gå på opdagelse i teksten hér.

Rigtig god Sankthans fejring!

 

Inspiration til nærvær

Vi – hjernerne og hjerterne bag Designed Learning – lever og ånder for at skabe inspiration til nærvær i børnefamilier.

Får du ikke allerede vores forklaringer om mærkedage tilsendt i din inbox (sammen med tilhørende inspiration til hyggestunder), kan du tilmelde dig her: 

 

© designedlearning.dk3 ideer til Sankthans-hygge