Følelser kan være svære at tale om, eller at forstå. Især når man står midt i dem. Hvad betyder det når jeg har det sådan hér? Hvad mon den anden føler, når han ser sådan ud? Ikke desto mindre er det en god idé at klæde børnene godt på, når det handler om at forstå hvad følelser gør ved én og hvad forskellen er på dem.

Det allerbedste tidspunkt at ‘øve’ det på, er når der er overskud og I har en rolig stund.

Sammen kan I prøve at tegne nogle Smileys. De kan være glade, sure, vrede, generte, overraskede, kede-af-det, bange m.m. I kan evt. lave det som en gætteleg, så den ene tegner og den anden så skal gætte hvilken følelse der er tegnet.

Har I ikke lige papir og blyant, eller har I meget små børn, er det også meget effektivt at bruge jeres eget ansigt til at vise de enkelte følelser.

I kan evt. hente lidt inspiration i disse udtryk:

Når ansigtet er gættet, kan det give anledning til gode snakke hvis I spørger hinanden

“Kan du huske sidste gang du var glad/ked/sur/osv.?”

Står man senere i en situation, hvor barnet er ked/glad/vred/genert kan det hjælpe at henvise til den situationen hvor I tegnede sammen:

“Har du det ligesom den smiley vi tegnede sammen?”

Derudover kan vi varmt anbefale disse 6 tips skrevet af Nordic Parenting som kan støtte barnet i at lære at håndtere de store følelser.

 

Inspiration til nærvær

Vi – hjernerne og hjerterne bag Designed Learning – lever og ånder for at skabe inspiration til nærvær i børnefamilier. I vores produkt FAMILIETID, har vi bl.a. lagt aktiviteter ind som denne for årets 52 uger.  Er du nysgerrig, kan du se mere her.

Ønsker du løbende at få inspiration til nærvær, kan du tilmelde dig her: 

 

© designedlearning.dk – Smileys- Sådan taler du om følelser med dit barn