Vi har nedenfor sammenkogt vores 5 bedste tips til en vellykket og nærværende nytårsaften med børn.

Tip no. 1

Planlæg dagen med børnebriller

Hvis børnene har en fest og føler sig godt underholdt, så kommer de voksne automatisk også til at have det samme. Principper eller ej, så holder det altså til nytårsfesten at sætte dem i første række. Herunder:

  • Hold nogenlunde samme spisetid som normalt
  • Server noget mad børnene kan lide
  • Fyr et par raketter af allerede efter forretten
  • Hav nogle sjove aktiviteter klar “i hatten” – netop at få børnene til at lave nytårshatte kan være et hit!
  • Lav lækre børnedrinks og snacks

Tip no. 2

Visualisér dagen

Vi starter vores nytårsmorgen med at tegne dagen op i kasser. I mange børns hoveder er der et kaos af buzzwords om hvad Nytårsaften er; fest, fyrværkeri, knaldperler, stor dag, længe oppe… Men hvad skal der egentligt ske? Og i hvilken rækkefølge? Det vil vi vædde med at mange børn ikke har overblikket over, eller kan svare på. Tilgengæld synes de fleste mennesker, voksne som børn, at det er rart at kende til agendaen. Og tegn den op og lav en mulighed for at børnene kan tjekke hver ting af når de ER gjort.

Læs iøvrigt mere om hvorfor og hvordan mærkedagen nytår fejres hér.

Tip no. 3

Tøffetid

Tøffetid, hyggetid, legetid, roligtid, familietid. Kært barn har mange navne. Men uanset hvad man kalder det, kan det være en god idé at lægge et par timers tøffetid ind i planen, hvor batterierne lades op og børnene gøres mentalt klar til fest og en lang aften.

Tip no. 4

Brænd krudt af

Ikke i bogstavelig forstand (eller det kan man også), men mere ment som i en `kom ud og få noget frisk luft og få brændt det værste krudt af børnene´ forstand. Nøglen her er frisk luft. Det kan noget særligt for krop og sind at komme ud og røre benene og få frisk luft til hjernen.

Tip no. 5

Drømme for 2019

En super hyggelig snakke stund, som enten kan foregå nytårsdag, eller dagen derpå. Men at sætte sig og tale med børnene om hvad de godt kunne tænke sig at se, lære, høre, opleve, i 2019, er en vanvittig hyggelig og nærværende stjernestund. Som man i øvrigt kan lære rigtig meget af som voksen.

RIGTIG GODT NYTÅR

 

P.S. Inspiration til nærvær

Vi, i Designed Learning, lever og ånder for at skabe inspiration til nærvær i børnefamilier. Ved hver mærkedag året rundt, sender vi en forklaring om dagen i børnehøjde (se eksempel her), samt tilhørende inspiration.

Får du ikke allerede vores inspiration til hyggestunder i din inbox, kan du skrive dig op her.

 

© designedlearning.dk – 5 tips til at gøre nytårsaften nærværende og rolig med børn