Måske du tænker om Halloween ligesom vores 5-årige datter:

Halloween er når vi klæder os ud som spøgelser, hekse eller draculaer og ringer på dørene hos folk der har pyntet farligt op for at få slik.

Eller måske du tænker som mange andre voksne:

Halloween, det er sådan en amerikansk tradition som er opfundet for at butikkerne kan sælge mere slik!

Og det er bestemt ikke helt forkert! Men heller ikke hele sandheden. For faktisk ligger der en spændende historie bag hvorfor vi fejrer Halloween. Læs med her.

 

Hvad betyder ordet ‘HALLOWEEN’?

Lad os starte med at forstå hvorfor det hedder Halloween. Jo, ser I, for at forstå det skal vi en tur til Skotland som ligger lige på den anden side af Nordsøen (altså vandet til venstre for Jylland). Det var nemlig sådan at dagen i virkeligheden hed ‘All Hallow’s Eve’ som på dansk betyder ‘allehelgensaften’ – altså aftenen før allehelgensdag som fejres i Kirken. Nu er det så bare sådan at man i Skotland taler en anden dialekt af engelsk (altså lidt ligesom at dem fra Sjælland taler anderledes end dem fra Sønderjylland, men vi taler alle Dansk), hvor de trækker ordene mere sammen så ‘All Hallow’s Eve’ blev til HALLOWEEN. Prøv selv om I kan får det til at lyde ens.

 

Men stammer Halloween ikke fra Amerika?

Altså det kan man godt fristes til at tro! For de festglade Amerikanere har virkelig taget Halloween til et helt nyt niveau. Men i virkeligheden stammer Halloween fra kelterne som boede i Nord-Europa. Her startede Halloween med at være en hedensk overgangs-fest. Man troede på, at den første dag i vinterhalvåret – altså d. 1. november – stod portene til dødsriget åbent og overnaturlige væsener, samt de døde, kunne besøge de levenes verden. For ca. 200 år siden udvandrede en del europæere til Amerika og slog sig ned for at finde lykken – og med sig tog de bland andet traditionen med Halloween. Efter sigende blev den blandet godt og grundig sammen med traditioner fra bla. Mexico og er kommet retur over atlanten for kun ca. 15 år siden i den form vi kender den i idag.

 

Hvorfor fejrer vi Halloween?

Den oprindelige kristne tanke med Allehelgen var at mindes alle de mindre helgener der ikke havde deres egen dag (så som f.eks. Sankt Hans, der jo har sin egen dag). I dag har det udviklet sig til at man i Kirken mindes de der er gået bort i årets løb. Det gør man bl.a. ved at man kan komme til gudstjenester hvor alle de afdødes navne bliver læst op og nogle steder tænder man lys ved gravstenene. Det sker den første søndag i november.

Selvom man let kan komme til at blande Allehelgen og Halloween lidt sammen, er det to forkellige slags fejringer. For når vi Allehelgen altså mindes de døde og fejrer de små helgener første søndag i november, så går Halloween ud på at skræmme genfærd fra de døde og overnaturlige væsner væk d. 31. oktober. Det var ihvertfald derfor kelterne opfandt begivenheden, da man mente at der var en åbning fra de døde til de levendes verden i overgangen til vinter.

 

Hvordan fejres Halloween?

De fleste forbinder Halloween med udskårne græskar med lys i, uhyggelig udklædning og ‘Slik eller ballade’. For inspiration til en god Halloween-aften, se mere hér.

 

Happy Halloween : )

 

Inspiration til nrvr

Vi – hjernerne og hjerterne bag Designed Learning – lever og nder for at skabe inspiration til nrvr i brnefamilier.

Fr du ikke allerede vores forklaringer om mrkedage tilsendt i din inbox (sammen med tilhrende inspiration til hyggestunder), kan du tilmelde dig her:

 

designedlearning.dk MÆRKEDAG I BØRNEHØJDE: Hvad er Halloween?