Ordet genforening betyder at man igen er forenet – altså samlet. Det skete for vores land for 100 år siden. Der var nemlig engang hvor Danmarkskortet ikke helt lignede det vi har idag. Faktisk har landkortet ændret form mange gange. Ligesom det skete for præcis 100 år siden. Ved genforeningen blev der så tegnet en ny streg. En streg der gjorde at Sønderjylland igen tilhørte resten af Danmark! Og netop det fejrer vi i år.
100 år – det er da virkelig længe siden!, tænker du måske.
Nok kan 100 år lyde af meget, men det er ikke mere end 3-4 generationer siden. Altså hvis du er barn, kan det være du har en oldefar eller en oldemor der var barn dengang.
Jeg vil ha’ den røde skovl!
Det der med grænselandet, har gennem historien, givet mange gnister. Og gør det flere steder i verden idag. For hvem er det egentlig der bestemmer hvor et lands grænser går? Er det folket? Eller er det ‘bestemmerne’ i landet? Eller måske de virksomheder der har en masse gode ‘penge-grunde’ til at rykke grænserne? Ja, det findes der ikke et simpelt svar på. Men tænk f.eks. på hvordan det nogle gange kan være i børnehaven eller i skolegården. Hvem har boldbanerne? Hvem må få den fine røde skovl? Og hvorfor ikke slå igen, hvis Ole slog mig da han prøvede at få skovlen? De samme udfordringer finder man også i den voksne verden. Der er stadig nogen der stadig har brug for hjælp til at lære hvordan man opfører sig over for hinanden. Og derfor kan der opstå krig.
Og netop krig opstod der tilbage i 1914, hvor mange lande i Europa var uenige om dit og dat. Det er den krig vi kalder Første Verdenskrig. Det lykkedes Danmark som land, at holde sig uden for den krig. Men mange danskere der boede i den del vi kalder Sønderjylland, blev tvunget med i krig. For Danmark havde i en anden krig i 1864 mistet Sønderjylland til tyskerne. Så selv om de stadig følte sig danske, blev de tvunget med i Første Verdenskrig for at kæmpe med tyskerne. Det må ikke ha’ været rart! Og mange af dem drømte om at blive genforenet med Danmark igen.
Afstemning
Første Verdenskrig varede i fire år. Tyskland tabte krigen! Og dem der vandt besluttede at Tyskland skulle afgive en masse af det land de havde erobret. Og det blev besluttet at der skulle stemmes om hvor grænsen skulle gå mellem Danmark og Tyskland. Det havde man aldrig gjort før! Flere end 100.000 mennesker stemte og man var meget spændt på om Sønderjylland kom tilbage til Danmark igen. Det lykkedes og d. 15. juni 1920 blev Sønderjylland genforenet med resten af Danmark. Og der var fest. Kong Christian den 10. red symbolsk på en hvid hest over dét, der de sidste mange år havde været den dansk/tyske grænse – i en lille by ved navn Taps mellem Kolding og Christiansfeld. Nu var Sønderjylland en del af Danmark igen. HURRA!
Historien kan gøre os klogere
Hvis der er noget vi kan – og skal – lære af, så er det historien. Nok kan man begå fejl, men det er simpelthen for fjollet at begå de samme fejl igen og igen. Og hvis der er noget vi ved genforeningen kan lære os, så er det lige præcis dét at folket blev hørt! Altså de mennesker der skulle leve deres liv på netop de kvadratmeter der enten kunne blive tyske eller danske. Jeg er selv opvokset i Sønderjylland med bedsteforældre der har fortalt historier om hvordan det var for deres forældre at blive tvunget til at leve under et andet flag og et andet lands styre. Det var ikke lykken! Selv er jeg vokset op i et fredeligt grænseland, hvor jeg var gode venner med de tyskere der boede i Danmark (hjemmetyskerene). Det kan altså noget når folket får lov til at bestemme og føle sig hørt! Længe leve demokrati og længe leve 100 året for genforeningen.
Til de lidt større børn kan vi anbefale at se DR’s serie om GRÆNSELANDET.
Inspiration til nærvær
Vi – hjernerne og hjerterne bag Designed Learning – lever og ånder for at skabe inspiration til nærvær i børnefamilier.
Får du ikke allerede vores forklaringer om mærkedage tilsendt i din inbox (sammen med tilhørende inspiration til hyggestunder), kan du tilmelde dig her:
designedlearning.dk MÆRKEDAG I BØRNEHØJDE: Hvad er genforeningen?
