Der er ikke meget der vejer tungere på samhørighedsvægten end at grine sammen. Læs mere om hvorfor det at grine sammen skaber nærvær her. Og hvad er mere oplagt end at drive lidt gæk med hinanden d. 1. april. Det er nemlig dagen, hvor vi må narre hinanden – læs mere om hvorfor hér. Husk dog på at børn ikke bryder sig om at blive gjort til grin – og hvem gør egentlig det? Så herunder er nogle ideer til nogle sjove narrestreger I kan lave enten til barnet eller sammen med barnet til en anden voksen. Husk man må råbe APRILSNAR af sine lungers fulde kraft, hvis de hopper på den.
Ideer til Aprilsnar-narrestreger som du enten kan udsætte barnet for eller som I sammen kan udsætte en anden for:
- Farvet mælk
Farv mælken med frugtfarve. Det er ikke hver dag man får corn flakes med grøn mælk! - Chokolade æg
Istedet for almindelige blødkogte æg, kan det give et godt overraskelsesmoment hvis der istedet er isat et kinderæg i æggeholderen. - Store fødder
Fyld lidt avispapir, køkkenrulle eller toiletpapir i barnets sko. Når barnet vågnet, sig da at du synes fødderne er vokset. Gentag et par gange i løbet af morgenen. Tilsidst kan du sige når I skal ud af døren at du er spændt på om skoene stadig passer. - Hårdt saftevand
Bland husblas i et glas saftevand og se hvad der sker når det vendes på hovedet - Ulækkert sæbe
Fyld sæbedispensere med sirup, ketchup eller lignende.
Inspiration til nærvær
Vi – hjernerne og hjerterne bag Designed Learning – lever og ånder for at skabe inspiration til nærvær i børnefamilier.
Får du ikke allerede vores forklaringer om mærkedage tilsendt i din inbox (sammen med tilhørende inspiration til hyggestunder), kan du tilmelde dig her:
© designedlearning.dk – 5 ideer til en sjov Aprilsnar?